Skip to main content

Search

Adgang til ny medicin

Personlig medicin

Personlig medicin

Adgang til ny medicin

Patienter, sundhedspersonale, myndigheder, indkøbsorganer og medicinalindustrien deler et fælles ønske om, at danske patienter får adgang til innovativ behandling – hurtigst muligt. Og i Danmark kan vi faktisk være ret stolte af, at patienter får adgang til behandling hurtigere end i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det viser tallene fra den årlige WAIT-rapport, som analysevirksomheden IQVIA har udført på vegne af EFPIA i april 2022.

Læs rapporten

Innovation giver nye behandlinger
Alligevel mener vi, at der altid er plads til forbedring. Særligt når det kommer til avancerede terapier – såkaldt Advanced Therapy Medicinal Products (ATMP) – er der et udtrykt behov for hurtigere adgang. Behandlinger som ATMP er nye typer personlig behandling baseret på gen-, celle- eller vævsterapi. De giver mulighed for at behandle sygdomme – ikke mindst sjældne diagnoser – på en helt ny og mere specifik og individuel måde.

Læs mere om personlig medicin

Medicin har både omkostninger og værdi
De medicinske fremskridt er af stor betydning for os alle, så vi kan leve et bedre og sundere liv. Samtidig har det en enorm økonomisk værdi for samfundet, hvis vi får bedre sundhed. Dels kan bedre behandling af sygdom betyde, at flere kan komme i arbejde og bidrage til samfundet, men bedre behandling betyder også, at vi i kan spare ressourcer på de danske sygehuse. Udviklingen og produktionen af lægemidler bidrager desuden betydeligt til de danske eksportindtægter.

I dag bliver de samfundsøkonomiske fordele ved ny medicin dog kun i ringe grad taget i betragtning i de sundhedsøkonomiske vurderinger, når en ny medicin skal tages i brug. Hos Janssen mener vi, at alle offentligt finansierede tiltag skal sigte mod at give den højest mulige værdi tilbage til samfundet.

Læs mere om prissættelse af lægemidler i Danmark

Tre indsatser for bedre adgang til ny medicin
For at sikre danske patienter hurtigst mulig adgang til innovativ behandling, mener vi i Janssen, at vi bør have fokus på følgende tre indsatser:

  1. LYT TIL LÆGENE: Vi mener, at fageksperter mere systematisk skal inddrages, når nye behandlinger indføres, og at der bør tilbydes et større udvalg af behandlinger baseret på fagligt skøn og patienternes individuelle behov.

  2. NYE BETALINGSMODELLER: Vi mener, at øget adgang til innovationer kræver gode og tilpassede indkøbsaftaler. Sundhedsorganisationerne og medicinalindustrien skal sammen finde tilpassede løsninger for at dele den økonomiske risiko.

  3. ØGET INVESTERING I INNOVATION: Vi mener, at der skal investeres mere i innovative behandlinger, så patienterne får hurtigere adgang til medicin, der giver dem længere og bedre liv. Bedre sundhed har enorm økonomisk værdi for samfundet. Og i Danmark udgør lægemidler den absolut største eksportvare. Derfor er det afgørende for både samfundsøkonomien og sundheden, at vi investerer i nye behandlinger og skaber synlighed for, hvorfor netop sådanne investeringer betaler sig. Gennem samarbejde og dialog med offentlige myndigheder og relevante interessenter vil vi være en del af løsningen.