Skip to main content

Search

håndtering af depression

Denne rapport blev præsenteret på et møde i Europa-Parlamentets interessegruppe for mental sundhed, trivsel og hjernelidelser (European Parliament Interest Group of Mental Health, Well-being and Brain Disorders) den 5. december 2018, udarbejdet i fællesskab af de ni initiativtagere til rapporten. Rapporten er finansieret af Janssen.
En effektiv strategi for håndtering af depression:
Fra ord til handling

Depression er en alvorlig og voksende problematik i vores samfund: Antallet af mennesker med depression steg med 18 % mellem 2005 og 2015.1 I 2030 vil depression være den primære årsag til sygdomsbyrden i højindkomstlande.2

Depression påvirker alle aspekter af en persons liv. Det har en forværrende effekt på andre tilstande og nedsætter livskvaliteten markant. Det er en væsentlig årsag til lav produktivitet med betydelige samfundsomkostninger til følge: 92 mia. euro om året eller 30 % mere end slagtilfælde.3 Og på tragisk vis begår næsten én ud af fem mennesker, som lider af depression, selvmord.

På trods af disse tal har den politiske respons på depression hidtil været utilstrækkelig. Som samfund mangler vi både forståelse for tilstanden og empati med de berørte. Der er enorme forskelle når det gælder diagnosticering og behandling. Mentale sundhedsydelser er kronisk underfinansierede. Der er iværksat en række lovende programmer med fokus på depression, men effektiv gennemførelse og finansiering er ofte et problem.

Depression er et stigende problem, og tiden er kommet til at bringe samfundets strategi for depressionslidelser op på et højere niveau. Bedre forebyggelse vil kunne nedbringe antallet af depressionstilfælde med 21 %.4 At tilbyde alle mennesker med en depression evidensbaseret behandling vil kunne reducere sygdomstilfældene med en tredjedel.4 Men løsningerne bør ikke kun tage afsæt i klinisk behandling: Vi har behov for en helhedsstrategi for depressionstilstande, som både tager hånd om de kliniske og de sociale årsager, inddrager unge mennesker og andre sårbare grupper og er rettet mod konsekvenserne af depression både i hjemmet, på uddannelsesinstitutionen og på arbejdspladsen.

Denne rapport har til formål at identificere nøglefaktorer, som kan sikre, at programmer til håndtering af depression er effektive og har en varig effekt på de berørte. Med udgangspunkt i de praktiske erfaringer fra 19 casestudier og offentliggjort litteratur har vi identificeret ti konklusioner, som kan hjælpe politiske beslutningstagere med effektivt at imødegå depressionsproblematikken i årene, der kommer.

DOWNLOAD HELE RAPPORTEN

Forfattere: Julian Beezhold, European Psychiatric Association | Frédéric Destrebecq, European Brain Council | Maria Fresu, European Psychiatric Association | Martin grosse Holtforth, International Federation of Psychotherapy | Marc Hermans, Immediate Past President UEMS Section of Psychiatry | Kevin Jones, EUFAMI | Hilkka Kärkkäinen, GAMIAN – Europe | Stephanie Kramer, European Brain Council | Alexander Schubert, European College of Neuropsychopharmacology | Margaret Walker, EUFAMI | Joseph Zohar, Expert Platform on Mental Health Focus on Depression | Suzanne Wait, The Health Policy Partnership | Alexandra Evans, The Health Policy Partnership. Bidragsyder: Claire Champeix, Eurocarers.

 
Referencer:
1. World Health Organization. 2017. Depression and Other, Common Mental Disorders Global Health Estimates. Geneva: World Health Organization
2. Mathers CD, Loncar D. 2006. Projections of Global Mortality and Burden of Disease from 2002 to 2030. PLoS Med 3(11): e442
3. Olesen J, Gustavsson A, Svensson M, et al. 2012. The economic cost of brain disorders in Europe. Eur J Neurol 19(1): 155-62
4. Cuijpers P, Shields-Zeeman L, Hipple Walters B, et al. 2016. Prevention of Depression and Promotion of Resilience - Consensus Paper. Brussels: EU Compass