Menneskets immunsystem består bl.a. hvide blodlegemer (plasmaceller), hvis normale funktion er at danne antistoffer. Myelomatose opstår, når et stort antal unormale (ondartede) plasmaceller ophober sig i knoglemarven og fortrænger de raske plasmaceller. Man kender ikke den egentlige årsag til, at dette sker.
Diagnose
Sygdomstegn ved myelomatose er træthed, blødningstendens, øget risiko for infektioner og smerter i knoglerne. Dog opdages sygdommen ofte ad omveje f.eks. i forbindelse med et helbredstjek. Diagnosen stilles ved blodprøver, knoglemarvsprøver og urinprøver samt røntgenbilleder for at undersøge knoglerne.
Behandling
Myelomatose kan ikke helbredes, men de fleste, der rammes af sygdommen, får det bedre med behandling – og sygdommen kan bringes i ro i kortere eller længere perioder. Faktisk har nye og bedre behandlingsmuligheder i høj grad forbedret udsigterne ved sygdommen, og de fleste med myelomatose kan i dag forvente at leve i årevis.
Eksempler på behandlingsmetoder er knoglemarvstransplantation, samt forskellige kombinationer af kemoterapi (f.eks. højdosis kemoterapi) og immunterapi. Valget af behandling varierer fra person til person og afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er hos den enkelte.
Mere information
Vi opfordrer patienter med Myelomatose til at tale med en læge om behandling. Det er sundhedspersonalet, der sammen med patienterne skal finde den passende behandling til den enkelte patient.
Yderligere patient- og pårørendeinformation om Myelomatose kan findes hos Dansk Myelomatose Forening og Kræftens Bekæmpelse, samt på Sundhed.dk.