Skip to main content

Search

Myelomatose

Arbejder du i sundhedsvæsenet? Besøg Janssen Medical Cloud

En læge fortæller: Seneste nyt inden for myelomatose

I denne video fortæller læge og forsker Tobias Slørdahl om sygdommen myelomatose, også kendt som knoglemarvskræft. Han kommer ind på de forskellige typer behandlinger, man typisk kan blive tilbudt som patient; og kort omkring, hvordan de virker. Den seneste forskning og udvikling inden for myelomatose er også et emne, han fortæller om, ligesom han giver sit perspektiv på, hvordan fremtidsudsigterne kan se ud, hvis man i dag bliver diagnosticeret med sygdommen. Ifølge Tobias Slørdahl er der alt i alt grund til optimisme.

 
 

Hvad er myelomatose?

Hvordan stiller man diagnosen?

Hvordan behandles myelomatose?

Flere behandlingsmuligheder

Hvilke fremtidsudsigter har man som patient?

Seneste forskning inden for myelomatose

 
Hvad er myelomatose?

Myelomatose er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarven, hvor blodet dannes. Årsagerne til myelomatose er ikke fuldt ud klarlagt. Lidt flere mænd end kvinder får diagnosen, og risikoen stiger med alderen. I dag lever ca. 9.000 mennesker i Norden med sygdommen.1

Myelomatose udgår fra en bestemt type af hvide blodlegemer, de såkaldte plasmaceller. Plasmacellerne er en del af immunsystemet, hvis normale funktion er at danne antistoffer. Sygdommen opstår, når et stort antal unormale (ondartede) plasmaceller ophober sig i knoglemarven og fortrænger de raske plasmaceller.

Diagnose
Sygdommen udvikler sig ofte over lang tid og opdages ofte, når patienten udredes for noget andet, fx træthed, blødningstendens og øget risiko for infektioner. Senere i forløbet er det almindeligt med smerter i knoglerne.

For at stille diagnosen tages der blodprøver, knoglemarvsprøver og urinprøver samt røntgenbilleder for at undersøge knoglerne. Myelomatose kan ikke helbredes, men de fleste, der rammes af den, får det bedre med behandling og sygdommen kan bringes i ro for kortere eller længere tid.

 
At leve med myelomatose
 
 
Behandling

Prognosen for personer, som bliver ramt af myelomatose, er takket være nye behandlingsmetoder blevet væsentligt bedre i løbet af det sidste årti. Eksempler på behandlingsmetoder er knoglemarvstransplantation samt forskellige kombinationer af kemoterapi og immunterapi.

Yderligere patient- og pårørendeinformation om knoglemarvskræft kan bl.a. findes hos:

*ANSVARSFRASKRIVELSE: Janssen og ovenfor nævnte har ingen indflydelse på hinandens indhold på disses respektive hjemmesider.

Deltagelse i et klinisk studie

Hør professor emeritus Peter Iversen fortælle om kliniske studier; formålet med dem, og hvad det kan betyde for patienter at deltage i et studie.

 
Hvorfor kliniske afprøvninger?

Kliniske afprøvninger udføres for at udvikle så effektive og sikre behandlinger som muligt. Man undersøger bl.a., hvordan kroppen håndterer lægemidlet, hvordan lægemidlet påvirkes af anden medicin, som kan tænkes at blive anvendt samtidigt, hvilken virkning det har, om det virker forskelligt hos børn, yngre og ældre, og hvor effektivt det er sammenlignet med eksisterende behandlinger. Lægemidlet kan også blive sammenlignet med placebo, dvs. inaktiv medicin, i tilfælde, hvor der ikke er nogen accepteret, tilgængelig behandling mod sygdommen.

Kliniske afprøvninger er forudsætningen for, at myndighederne kan godkende et nyt lægemiddel, og for at lægerne kan begynde at anvende en ny behandlingsmetode. Afprøvningen er nøje planlagt og gennemføres efter en på forhånd fastlagt plan, som er gennemgået og godkendt af Lægemiddelstyrelsen og den regionale Videnskabsetiske Komité. Gennemførelsen af kliniske afprøvninger sker i samarbejde med læger og andet sundhedspersonale og udføres og reguleres under global og europæisk lovgivning og et antal nationale love. Lovgivningen skal sikre patientens integritet og sikkerhed, og at resultaterne af afprøvningen er pålidelige og af højeste kvalitet.

Et lægemiddels udviklingsfaser:

De første undersøgelser med mennesker sker med nogle få, raske forsøgspersoner i kort tid. Derefter studerer man virkningen på større patientgrupper. Ved hvert nyt skridt foretager både Janssen og myndighederne en omhyggelig bedømmelse af alle tilgængelige, indsamlede resultater, inden man går videre med udviklingen af lægemidlet. Man plejer at inddele kliniske afprøvninger i fire forskellige faser. Under alle disse faser overvåges eventuelle bivirkninger efter fast definerede og kontrollerede systemer.

Fase I er første gang, lægemidlet testes på mennesker. Det sker som regel på en lille gruppe raske frivillige forsøgspersoner for at undersøge lægemidlets sikkerhed, hvordan det optages og nedbrydes i kroppen og dets virkning.

Fase II udføres på en mindre gruppe patienter, som lider af en sygdom (20-300), for at studere, hvor effektivt lægemidlet er til at behandle den pågældende sygdom. Under fase II kommer man som regel også frem til, hvilken dosis af det kommende lægemiddel der har den bedste effekt.

Fase III udføres på en meget stor patientgruppe (300-30.000) for endeligt at fastlægge, hvor anvendeligt lægemidlet er til at behandle den pågældende sygdom. Denne patientgruppe skal så vidt muligt afspejle den population. som det færdige lægemiddel skal anvendes på, og sammenlignes med godkendt standardbehandling eller mod placebo, dvs. et præparat, som ikke indeholder noget aktivt stof. For at undgå at behandlingen påvirkes af de forventninger, der er til det nye stof, både hvad angår effekt og bivirkninger, er afprøvningerne om muligt dobbeltblinde. Det betyder, at hverken læge eller patient ved, hvilken behandling der gives.

Fase IV er kliniske afprøvninger, som fortsætter efter godkendelsen af lægemidlet med det formål at evaluere og følge op på, hvordan lægemidlet yderligere kan anvendes inden for det arbejdsområde, det er godkendt til, i daglig praksis. I disse studier har man mulighed for at studere den langsigtede behandlingseffekt, opdage usædvanlige bivirkninger og få mere viden om, hvordan lægemidlet påvirkes i kombination med andre lægemidler.

Alle igangværende kliniske afprøvninger findes på Janssen Global Trial Finder