Skip to main content

Search

Kronisk Lymfatisk Leukæmi (CLL)

Hvad er kronisk lymfatisk leukæmi?

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er en blodkræftsygdom, der udvikler sig langsomt. Den tilhører klassen af lymfomsygdomme (WHO-klassifikation 2016) og er i den vestlige verden mest almindelig hos voksne. I Norden lever omkring 12.000 mennesker med sygdommen.1

CLL er en kræftform, hvor kræftceller (umodne lymfocytter) samler sig i lymfekirtlerne og blodet. Sygdommen udgår fra B-celler, som er en type af hvide blodlegemer. B-cellerne er en del af immunsystemet og spiller en afgørende rolle i forhold til at bekæmpe infektioner i kroppen. CLL kan opstå, når B-cellerne begynder at dele sig usædvanligt hurtigt.

Diagnose
CLL opdages ofte, uden at der er nogen tydelige symptomer, fx i forbindelse med et helbredstjek. Træthed, vægttab, infektioner og forstørrede lymfeknuder kan være sygdomstegn. Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse samt forskellige vævsprøver, såsom blod- og knoglemarvsprøver.

 
At leve med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
 
 
Behandling

Før behandlingen af CLL påbegyndes, udføres der en klinisk vurdering, som tager udgangspunkt i den enkelte patients situation. Man ser både på, hvilken type CLL patienten har, hvilket stadie sygdommen er i, og hvilken gavn den enkelte patient kan have af behandlingen.

Det er almindeligt at behandle med cytostatika (kemoterapi) kombineret med antistoflægemidler (immunterapi), såkaldte monoklonale antistoffer, som opsøger og hæfter sig på kræftcellerne, så de bliver nedbrudt og dør. I dag er der også flere behandlinger, som ved at hæmme et bestemt protein i kræftcellerne gør, at de mister deres evne til at agere som kræftceller, fx ved ikke at dele sig så hurtigt eller ikke længere at samle sig i lymfekirtlerne.

For personer, som ikke har nogen symptomer, eller hvor sygdommen er i et tidligt stadie, er regelmæssig behandling ikke nødvendig.

Yderligere patient- og pårørendeinformation om Kronisk lymfatisk leukæmi kan bl.a. findes hos:

*ANSVARSFRASKRIVELSE: Janssen og ovenfor nævnte har ingen indflydelse på hinandens indhold på disses respektive hjemmesider

Arbejder du i sundhedsvæsenet? Besøg Janssen Medical Cloud

Da kræft ændrede mit liv –
Beslutninger og valg

Bogen 'Da kræft ændrede mit liv – Beslutninger og valg' indeholder 10 personlige fortællinger med patienter og pårørende, som hver især fortæller deres personlige historie om mødet med sundhedssystemet ...

Deltagelse i et klinisk studie

Hør professor emeritus Peter Iversen fortælle om kliniske studier; formålet med dem, og hvad det kan betyde for patienter at deltage i et studie.

 
Hvorfor kliniske afprøvninger?

Kliniske afprøvninger udføres for at udvikle så effektive og sikre behandlinger som muligt. Man undersøger bl.a., hvordan kroppen håndterer lægemidlet, hvordan lægemidlet påvirkes af anden medicin, som kan tænkes at blive anvendt samtidigt, hvilken virkning det har, om det virker forskelligt hos børn, yngre og ældre, og hvor effektivt det er sammenlignet med eksisterende behandlinger. Lægemidlet kan også blive sammenlignet med placebo, dvs. inaktiv medicin, i tilfælde, hvor der ikke er nogen accepteret, tilgængelig behandling mod sygdommen.

Kliniske afprøvninger er forudsætningen for, at myndighederne kan godkende et nyt lægemiddel, og for at lægerne kan begynde at anvende en ny behandlingsmetode. Afprøvningen er nøje planlagt og gennemføres efter en på forhånd fastlagt plan, som er gennemgået og godkendt af Lægemiddelstyrelsen og den regionale Videnskabsetiske Komité. Gennemførelsen af kliniske afprøvninger sker i samarbejde med læger og andet sundhedspersonale og udføres og reguleres under global og europæisk lovgivning og et antal nationale love. Lovgivningen skal sikre patientens integritet og sikkerhed, og at resultaterne af afprøvningen er pålidelige og af højeste kvalitet.

Et lægemiddels udviklingsfaser:

De første undersøgelser med mennesker sker med nogle få, raske forsøgspersoner i kort tid. Derefter studerer man virkningen på større patientgrupper. Ved hvert nyt skridt foretager både Janssen og myndighederne en omhyggelig bedømmelse af alle tilgængelige, indsamlede resultater, inden man går videre med udviklingen af lægemidlet. Man plejer at inddele kliniske afprøvninger i fire forskellige faser. Under alle disse faser overvåges eventuelle bivirkninger efter fast definerede og kontrollerede systemer.

Fase I er første gang, lægemidlet testes på mennesker. Det sker som regel på en lille gruppe raske frivillige forsøgspersoner for at undersøge lægemidlets sikkerhed, hvordan det optages og nedbrydes i kroppen og dets virkning.

Fase II udføres på en mindre gruppe patienter, som lider af en sygdom (20-300), for at studere, hvor effektivt lægemidlet er til at behandle den pågældende sygdom. Under fase II kommer man som regel også frem til, hvilken dosis af det kommende lægemiddel der har den bedste effekt.

Fase III udføres på en meget stor patientgruppe (300-30.000) for endeligt at fastlægge, hvor anvendeligt lægemidlet er til at behandle den pågældende sygdom. Denne patientgruppe skal så vidt muligt afspejle den population. som det færdige lægemiddel skal anvendes på, og sammenlignes med godkendt standardbehandling eller mod placebo, dvs. et præparat, som ikke indeholder noget aktivt stof. For at undgå at behandlingen påvirkes af de forventninger, der er til det nye stof, både hvad angår effekt og bivirkninger, er afprøvningerne om muligt dobbeltblinde. Det betyder, at hverken læge eller patient ved, hvilken behandling der gives.

Fase IV er kliniske afprøvninger, som fortsætter efter godkendelsen af lægemidlet med det formål at evaluere og følge op på, hvordan lægemidlet yderligere kan anvendes inden for det arbejdsområde, det er godkendt til, i daglig praksis. I disse studier har man mulighed for at studere den langsigtede behandlingseffekt, opdage usædvanlige bivirkninger og få mere viden om, hvordan lægemidlet påvirkes i kombination med andre lægemidler.

Alle igangværende kliniske afprøvninger findes på Janssen Global Trial Finder

Et liv med myelomatose

Hør Jacob fortælle om livet med myelomatose.

Livet med knoglemarvskræft

Hør Sven fortælle om, hvordan han i dag er plaget af mange smerter pga sin knoglemarvssygdom.

Kyösti har haft CLL i 20 år: ”Jeg er ikke bekymret”

De første symptomer startede i 1998.”Jeg var på fisketur i Lapland med min gudsøn, og de mange myggestik gav smertefulde hævelser på halsen.

Calli Vollertsen – om livet med lymfekræft

Hør Calli Vollertsen fortælle om, hvordan det blev opdaget, at han havde lymfekræft.