Skip to main content

Search

neurovidenskab

Arbejder du i sundhedsvæsenet? Besøg Janssen Medical Cloud

Janssens arbejde inden for neurovidenskab
Psykisk sygdom er et stigende problem i samfundet i dag. En patient, som rammes af psykisk sygdom, føler ofte lav livskvalitet på grund af manglende behandlingsmuligheder. I dag står tre ud af fire, som lever med depression, stadig uden tilstrækkelig behandling.1 For patienter, som lever med skizofreni, betyder sygdommen ud over den psykiske lidelse i mange tilfælde også social og økonomisk marginalisering.2

Vores rejse inden for neurovidenskab begyndte allerede i 1958, da dr. Paul Janssen, selskabets grundlægger, opdagede og udviklede et skizofrenilægemiddel, som udfordrede den traditionelle institutionalisering. Lægemidlet kom senere på WHO's liste over essentielle lægemidler. I dag tilbyder vi mere end 20 forskellige lægemidler og interventioner inden for neurovidenskab, hvoraf to er med på WHO's liste.3

Ligesom andre terapeutiske områder, hvor Janssen er aktiv, er arbejdet med at identificere biologiske markører i blodet også vigtigt her. I fremtiden kan det blive muligt at tilpasse behandlingen af fx depression ved hjælp af en blodprøve. Janssen stræber altid efter at give den rigtige behandling til den rigtige patient så tidligt som muligt.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kilder:
1. WHO Depression Prevalence of Mental Health Disorders (http://www.euro.who.int/en/health-topics/noncommunicable-diseases/mental...)
2. WHO Fact Sheet Schizophrenia (http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/348011/Fact-sheet-SD...)
3. WHO -Model List of essential medicines, EML - 20th edition (March 2017, amended August 2017), link: http://www.who.int/medicines/publications/essentialmedicines/en/

Psykiatriens Åbningsdebat 2020

1.oktober 2020 samlede Janssen politikere, førende eksperter og patientforeninger til en debat om de politiske ambitioner og tiltag, der skal tages hul på de kommende år for at styrke psykiatrien. Særligt sektorovergange og ressourcer er på listen over de udfordringer, der skal tages hånd om.

Spørgeskemaundersøgelse om depression

Depression er en udbredt psykisk sygdom, som kan ramme os alle. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er antallet af mennesker der lever med depression steget med 18% over en ti-årig periode fra 2005 til 2015, og udviklingen er fortsat stigende.

En effektiv strategi for håndtering af depression:
Fra ord til handling

Depression er en alvorlig og voksende problematik i vores samfund: Antallet af mennesker med depression steg med 18 % mellem 2005 og 2015.1 I 2030 vil depression være den primære årsag til sygdomsbyrden i højindkomstlande.2

Depression påvirker alle aspekter af en persons liv. Det har en forværrende effekt på andre tilstande og nedsætter livskvaliteten markant. Det er en væsentlig årsag til lav produktivitet med betydelige samfundsomkostninger til følge: 92 mia. euro om året eller 30 % mere end slagtilfælde.3 Og på tragisk vis begår næsten én ud af fem mennesker, som lider af depression, selvmord.

På trods af disse tal har den politiske respons på depression hidtil været utilstrækkelig. Som samfund mangler vi både forståelse for tilstanden og empati med de berørte. Der er enorme forskelle når det gælder diagnosticering og behandling. Mentale sundhedsydelser er kronisk underfinansierede. Der er iværksat en række lovende programmer med fokus på depression, men effektiv gennemførelse og finansiering er ofte et problem.

Depression er et stigende problem, og tiden er kommet til at bringe samfundets strategi for depressionslidelser op på et højere niveau. Bedre forebyggelse vil kunne nedbringe antallet af depressionstilfælde med 21 %.4 At tilbyde alle mennesker med en depression evidensbaseret behandling vil kunne reducere sygdomstilfældene med en tredjedel.4 Men løsningerne bør ikke kun tage afsæt i klinisk behandling: Vi har behov for en helhedsstrategi for depressionstilstande, som både tager hånd om de kliniske og de sociale årsager, inddrager unge mennesker og andre sårbare grupper og er rettet mod konsekvenserne af depression både i hjemmet, på uddannelsesinstitutionen og på arbejdspladsen.

Denne rapport har til formål at identificere nøglefaktorer, som kan sikre, at programmer til håndtering af depression er effektive og har en varig effekt på de berørte. Med udgangspunkt i de praktiske erfaringer fra 19 casestudier og offentliggjort litteratur har vi identificeret ti konklusioner, som kan hjælpe politiske beslutningstagere med effektivt at imødegå depressionsproblematikken i årene, der kommer.

DOWNLOAD HELE RAPPORTEN

Forfattere: Julian Beezhold, European Psychiatric Association | Frédéric Destrebecq, European Brain Council | Maria Fresu, European Psychiatric Association | Martin grosse Holtforth, International Federation of Psychotherapy | Marc Hermans, Immediate Past President UEMS Section of Psychiatry | Kevin Jones, EUFAMI | Hilkka Kärkkäinen, GAMIAN – Europe | Stephanie Kramer, European Brain Council | Alexander Schubert, European College of Neuropsychopharmacology | Margaret Walker, EUFAMI | Joseph Zohar, Expert Platform on Mental Health Focus on Depression | Suzanne Wait, The Health Policy Partnership | Alexandra Evans, The Health Policy Partnership. Bidragsyder: Claire Champeix, Eurocarers.

 

" target="_blank">

Deltagelse i et klinisk studie

Hør professor emeritus Peter Iversen fortælle om kliniske studier; formålet med dem, og hvad det kan betyde for patienter at deltage i et studie.

 
Hvorfor kliniske afprøvninger?

Kliniske afprøvninger udføres for at udvikle så effektive og sikre behandlinger som muligt. Man undersøger bl.a., hvordan kroppen håndterer lægemidlet, hvordan lægemidlet påvirkes af anden medicin, som kan tænkes at blive anvendt samtidigt, hvilken virkning det har, om det virker forskelligt hos børn, yngre og ældre, og hvor effektivt det er sammenlignet med eksisterende behandlinger. Lægemidlet kan også blive sammenlignet med placebo, dvs. inaktiv medicin, i tilfælde, hvor der ikke er nogen accepteret, tilgængelig behandling mod sygdommen.

Kliniske afprøvninger er forudsætningen for, at myndighederne kan godkende et nyt lægemiddel, og for at lægerne kan begynde at anvende en ny behandlingsmetode. Afprøvningen er nøje planlagt og gennemføres efter en på forhånd fastlagt plan, som er gennemgået og godkendt af Lægemiddelstyrelsen og den regionale Videnskabsetiske Komité. Gennemførelsen af kliniske afprøvninger sker i samarbejde med læger og andet sundhedspersonale og udføres og reguleres under global og europæisk lovgivning og et antal nationale love. Lovgivningen skal sikre patientens integritet og sikkerhed, og at resultaterne af afprøvningen er pålidelige og af højeste kvalitet.

Et lægemiddels udviklingsfaser:

De første undersøgelser med mennesker sker med nogle få, raske forsøgspersoner i kort tid. Derefter studerer man virkningen på større patientgrupper. Ved hvert nyt skridt foretager både Janssen og myndighederne en omhyggelig bedømmelse af alle tilgængelige, indsamlede resultater, inden man går videre med udviklingen af lægemidlet. Man plejer at inddele kliniske afprøvninger i fire forskellige faser. Under alle disse faser overvåges eventuelle bivirkninger efter fast definerede og kontrollerede systemer.

Fase I er første gang, lægemidlet testes på mennesker. Det sker som regel på en lille gruppe raske frivillige forsøgspersoner for at undersøge lægemidlets sikkerhed, hvordan det optages og nedbrydes i kroppen og dets virkning.

Fase II udføres på en mindre gruppe patienter, som lider af en sygdom (20-300), for at studere, hvor effektivt lægemidlet er til at behandle den pågældende sygdom. Under fase II kommer man som regel også frem til, hvilken dosis af det kommende lægemiddel der har den bedste effekt.

Fase III udføres på en meget stor patientgruppe (300-30.000) for endeligt at fastlægge, hvor anvendeligt lægemidlet er til at behandle den pågældende sygdom. Denne patientgruppe skal så vidt muligt afspejle den population. som det færdige lægemiddel skal anvendes på, og sammenlignes med godkendt standardbehandling eller mod placebo, dvs. et præparat, som ikke indeholder noget aktivt stof. For at undgå at behandlingen påvirkes af de forventninger, der er til det nye stof, både hvad angår effekt og bivirkninger, er afprøvningerne om muligt dobbeltblinde. Det betyder, at hverken læge eller patient ved, hvilken behandling der gives.

Fase IV er kliniske afprøvninger, som fortsætter efter godkendelsen af lægemidlet med det formål at evaluere og følge op på, hvordan lægemidlet yderligere kan anvendes inden for det arbejdsområde, det er godkendt til, i daglig praksis. I disse studier har man mulighed for at studere den langsigtede behandlingseffekt, opdage usædvanlige bivirkninger og få mere viden om, hvordan lægemidlet påvirkes i kombination med andre lægemidler.

Alle igangværende kliniske afprøvninger findes på Janssen Global Trial Finder