Skip to main content

Search

Innovation, forskning og udvikling

Innovation, forskning og udvikling

Janssen er en medicinalvirksomhed i Johnson & Johnson-koncernen. Janssen har en lang tradition inden for forskning og udvikling af lægemidler og behandling af mange forskellige sygdomme.

Vigtige behandlingsområder er f.eks. sygdomme, som påvirker centralnervesystemet, kræftsygdomme, immunologi, smertebehandling og infektionssygdomme.

Vi investerer i de bedste forskningskapaciteter for at finde og udvikle nye behandlingsmuligheder. Flere af vores lægemidler står på WHO's liste over vigtige basis-lægemidler, som har stor værdi for samfundet. Vi vil fortsat spille en stor rolle, hvad angår opfyldelse af vores tids vigtige medicinske behov.

Ud over et stærkt forskningsengagement i vores egen organisation samarbejder vi tæt sammen med andre sundhedsprofessionelle, forskere, teknologiske eksperter og myndigheder, som deler vores vision. Vi deltager i netværk inden for forskning og udvikling, som skaber forudsætninger for lokale, innovative aktiviteter og videnskabelige kompetencer, samtidig med at vi investerer i videnskabelige relationer både globalt og lokalt.  

For at skabe en tættere kontakt til de nordiske life science-netværk er der bl.a. etableret to vigtige samarbejder. 

Det første samarbejde er mellem Johnson & Johnson Innovation og Karolinska Institutet Holding AB.
Det har til formål at fremskynde lovende forskning og støtte nye life science-virksomheder med coaching, finansiering og ekspertise. Et andet samarbejde er et globalt program sammen med Karolinska Institutet i Stockholm, som fokuserer på at udnytte den nordiske tradition inden for registerforskning. Programmet udforsker helt nye metoder til dataanalyse for at måle resultater og afdække ledetråde til fremtidige behandlingsformer. 

Janssen er en globalt voksende medicinalvirksomhed med en førende pipeline indenfor lægemiddelindustrien, fordelt på flere terapiområder.

There are still many diseases for which there is no cure, and effective drugs must be found. Although we have contributed to the solutions for some of these problems, we will continue our research efforts, because so much more needs to be done."

Dr. Paul Janssen

En effektiv strategi for håndtering af depression: Fra ord til handling

Depression er en alvorlig og voksende problematik i vores samfund: Antallet af mennesker med depression steg med 18 % mellem 2005 og 2015.1 I 2030 vil depression være den primære årsag til sygdomsbyrden i højindkomstlande.2

Depression påvirker alle aspekter af en persons liv. Det har en forværrende effekt på andre tilstande og nedsætter livskvaliteten markant. Det er en væsentlig årsag til lav produktivitet med betydelige samfundsomkostninger til følge: 92 mia. euro om året eller 30 % mere end slagtilfælde.3 Og på tragisk vis begår næsten én ud af fem mennesker, som lider af depression, selvmord.

På trods af disse tal har den politiske respons på depression hidtil været utilstrækkelig. Som samfund mangler vi både forståelse for tilstanden og empati med de berørte. Der er enorme forskelle når det gælder diagnosticering og behandling. Mentale sundhedsydelser er kronisk underfinansierede. Der er iværksat en række lovende programmer med fokus på depression, men effektiv gennemførelse og finansiering er ofte et problem.

Depression er et stigende problem, og tiden er kommet til at bringe samfundets strategi for depressionslidelser op på et højere niveau. Bedre forebyggelse vil kunne nedbringe antallet af depressionstilfælde med 21 %.4 At tilbyde alle mennesker med en depression evidensbaseret behandling vil kunne reducere sygdomstilfældene med en tredjedel.4 Men løsningerne bør ikke kun tage afsæt i klinisk behandling: Vi har behov for en helhedsstrategi for depressionstilstande, som både tager hånd om de kliniske og de sociale årsager, inddrager unge mennesker og andre sårbare grupper og er rettet mod konsekvenserne af depression både i hjemmet, på uddannelsesinstitutionen og på arbejdspladsen.

Denne rapport har til formål at identificere nøglefaktorer, som kan sikre, at programmer til håndtering af depression er effektive og har en varig effekt på de berørte. Med udgangspunkt i de praktiske erfaringer fra 19 casestudier og offentliggjort litteratur har vi identificeret ti konklusioner, som kan hjælpe politiske beslutningstagere med effektivt at imødegå depressionsproblematikken i årene, der kommer.

DOWNLOAD HELE RAPPORTEN

Forfattere: Julian Beezhold, European Psychiatric Association | Frédéric Destrebecq, European Brain Council | Maria Fresu, European Psychiatric Association | Martin grosse Holtforth, International Federation of Psychotherapy | Marc Hermans, Immediate Past President UEMS Section of Psychiatry | Kevin Jones, EUFAMI | Hilkka Kärkkäinen, GAMIAN – Europe | Stephanie Kramer, European Brain Council | Alexander Schubert, European College of Neuropsychopharmacology | Margaret Walker, EUFAMI | Joseph Zohar, Expert Platform on Mental Health Focus on Depression | Suzanne Wait, The Health Policy Partnership | Alexandra Evans, The Health Policy Partnership. Bidragsyder: Claire Champeix, Eurocarers.

 

Deltagelse i et klinisk studie

Hør professor emeritus Peter Iversen fortælle om kliniske studier; formålet med dem, og hvad det kan betyde for patienter at deltage i et studie.

 
Hvorfor kliniske afprøvninger?

Kliniske afprøvninger udføres for at udvikle så effektive og sikre behandlinger som muligt. Man undersøger bl.a., hvordan kroppen håndterer lægemidlet, hvordan lægemidlet påvirkes af anden medicin, som kan tænkes at blive anvendt samtidigt, hvilken virkning det har, om det virker forskelligt hos børn, yngre og ældre, og hvor effektivt det er sammenlignet med eksisterende behandlinger. Lægemidlet kan også blive sammenlignet med placebo, dvs. inaktiv medicin, i tilfælde, hvor der ikke er nogen accepteret, tilgængelig behandling mod sygdommen.

Kliniske afprøvninger er forudsætningen for, at myndighederne kan godkende et nyt lægemiddel, og for at lægerne kan begynde at anvende en ny behandlingsmetode. Afprøvningen er nøje planlagt og gennemføres efter en på forhånd fastlagt plan, som er gennemgået og godkendt af Lægemiddelstyrelsen og den regionale Videnskabsetiske Komité. Gennemførelsen af kliniske afprøvninger sker i samarbejde med læger og andet sundhedspersonale og udføres og reguleres under global og europæisk lovgivning og et antal nationale love. Lovgivningen skal sikre patientens integritet og sikkerhed, og at resultaterne af afprøvningen er pålidelige og af højeste kvalitet.

Et lægemiddels udviklingsfaser:

De første undersøgelser med mennesker sker med nogle få, raske forsøgspersoner i kort tid. Derefter studerer man virkningen på større patientgrupper. Ved hvert nyt skridt foretager både Janssen og myndighederne en omhyggelig bedømmelse af alle tilgængelige, indsamlede resultater, inden man går videre med udviklingen af lægemidlet. Man plejer at inddele kliniske afprøvninger i fire forskellige faser. Under alle disse faser overvåges eventuelle bivirkninger efter fast definerede og kontrollerede systemer.

Fase I er første gang, lægemidlet testes på mennesker. Det sker som regel på en lille gruppe raske frivillige forsøgspersoner for at undersøge lægemidlets sikkerhed, hvordan det optages og nedbrydes i kroppen og dets virkning.

Fase II udføres på en mindre gruppe patienter, som lider af en sygdom (20-300), for at studere, hvor effektivt lægemidlet er til at behandle den pågældende sygdom. Under fase II kommer man som regel også frem til, hvilken dosis af det kommende lægemiddel der har den bedste effekt.

Fase III udføres på en meget stor patientgruppe (300-30.000) for endeligt at fastlægge, hvor anvendeligt lægemidlet er til at behandle den pågældende sygdom. Denne patientgruppe skal så vidt muligt afspejle den population. som det færdige lægemiddel skal anvendes på, og sammenlignes med godkendt standardbehandling eller mod placebo, dvs. et præparat, som ikke indeholder noget aktivt stof. For at undgå at behandlingen påvirkes af de forventninger, der er til det nye stof, både hvad angår effekt og bivirkninger, er afprøvningerne om muligt dobbeltblinde. Det betyder, at hverken læge eller patient ved, hvilken behandling der gives.

Fase IV er kliniske afprøvninger, som fortsætter efter godkendelsen af lægemidlet med det formål at evaluere og følge op på, hvordan lægemidlet yderligere kan anvendes inden for det arbejdsområde, det er godkendt til, i daglig praksis. I disse studier har man mulighed for at studere den langsigtede behandlingseffekt, opdage usædvanlige bivirkninger og få mere viden om, hvordan lægemidlet påvirkes i kombination med andre lægemidler.

Alle igangværende kliniske afprøvninger findes på Janssen Global Trial Finder