Mænd har en såkaldt blærehalskirtel (prostata), der omkranser urinrøret umiddelbart under urinblæren. Prostataen producerer sædvæske, som sædcellerne transporteres i og ernæres af. I nogle tilfælde kan der opstå en ondartet tumor i prostataen, hvilken er den, vi kender som prostatakræft. Tumoren vokser i første omgang kun indeni prostatakirtlen, og ofte kun i de dele af kirtlen, som ligger længst fra urinrøret. Der kan derfor gå flere år, før svulsten trykker så meget på urinrøret, at den skaber problemer.
Diagnose
Prostatakræft rammer almindeligvis mænd omkring de 70 år. Sygdomstegn ved prostatakræft viser sig i nogle tilfælde først, når sygdommen har spredt sig uden for prostatakirtlen. I disse tilfælde forekommer der ofte smerter i ryggen eller hofterne på grund af spredning til knoglerne.
Diagnosen stilles ved udredning af forhøjede værdier af såkaldt PSA (prostataspecifikt antigen) i blodet. Forhøjede PSA-værdier behøver dog ikke at betyde, at man har prostatakræft. I nogle tilfælde kan prostatakræft sprede sig til andre områder af kroppen, hvilket kaldes for metastatisk prostatakræft. Ved denne type af prostatakræft er prognosen for overlevelse dårlige end ved ikke-metastatisk prostatakræft.
Behandling
Hvis prostatakræft opdages tidligt, er der gode muligheder for at blive helbredt ved hjælp af lokale behandlingsmetoder som for eksempel operation/kirurgi og strålebehandling. Men hvis lokal behandling ikke er muligt, eller hvis svulsten vender tilbage, kan sygdommen bremses ved hjælp af hormonbehandling, strålebehandling eller cytostatika (kemoterapi). Desværre kan patienter med prostatakræft blive resistente over for hormonbehandling – og hvis det sker, kan man bidrage til at forlænge overlevelse ved hjælp af blandt andet androgenreceptorhæmmere. Ved metastisk prostatakræft benyttes der almindeligvis en behandling, som sænker testosteronniveauet, kaldet for androgen deprivationsterapi (ADT).
Mere information
Vi opfordrer personer med Prostatakræft til at tale med en læge om behandling. Det er sundhedspersonalet, der sammen med patienterne skal finde den passende behandling til den enkelte patient.
Yderligere patient- og pårørendeinformation om Prostatakræft kan findes hos Prostatakræftforeningen (PROPA) og Kræftens Bekæmpelse, samt på Sundhed.dk.