Skip to main content

Search

Prostatakræft

Livet med prostatakræft

På PROPA’s hjemmeside finder du en online guide, som vi har støttet udviklingen af. Formålet med guiden er at sikre målrettet information til de mænd og deres nærmeste, som har prostatkræft inde på livet. Klik her.

 

 

Lær mere om ikke-metastatisk kastrationsresistent prostatakræfta

Download infografik her

Lær mere om metastatisk hormonfølsom prostatakræft

Download infografik her

 
Hvad er prostatakræft?

Prostatakræft er den mest almindelige kræftform hos mænd i den vestlige verden. I Norden lever omkring 230.000 mænd med sygdommen1, og alder er her den vigtigste risikofaktor. De fleste mænd, som rammes af sygdommen, er omkring 70 år, og prostatakræft er meget usædvanligt hos mænd under 40 år.2

Diagnose
Ved prostatakræft dannes der en ondartet svulst i prostata. Først vokser den kun inden i prostatakirtlen, ofte i de dele, som ligger længst fra urinrøret. Der kan derfor gå flere år, før svulsten trykker så meget på urinrøret, at det skaber problemer.

Prostatakræft kan i nogle tilfælde først give symptomer, når den har spredt sig uden for prostatakirtlen. I disse tilfælde forekommer der ofte smerter i ryggen eller hofterne på grund af spredning til knoglerne.

Diagnosen stilles sædvanligvis efter udredning af forhøjede værdier af såkaldt PSA, prostataspecifikt antigen, i blodet. Forhøjede PSA-værdier behøver dog ikke at betyde, at man har prostatakræft.

 
 
Behandling af sygdommen

Hvis svulsten opdages tidligt, er der gode muligheder for at blive helbredt. Svulsten kan fjernes ved operation eller strålebehandling. Hvis det ikke kan lade sig gøre, eller hvis svulsten vender tilbage, kan sygdommen bremses ved hjælp af hormonbehandling, strålebehandling og cytostatika (kemoterapi).

Arbejder du i sundhedsvæsenet? Besøg Janssen Medical Cloud

Yderligere patient- og pårørendeinformation om prostatakræft kan bl.a. findes hos:

*ANSVARSFRASKRIVELSE: Janssen og ovenfor nævnte har ingen indflydelse på hinandens indhold på disses respektive hjemmesider

Da kræft ændrede mit liv –
Beslutninger og valg

Bogen 'Da kræft ændrede mit liv – Beslutninger og valg' indeholder 10 personlige fortællinger med patienter og pårørende, som hver især fortæller deres personlige historie om mødet med sundhedssystemet ...

Deltagelse i et klinisk studie

Hør professor emeritus Peter Iversen fortælle om kliniske studier; formålet med dem, og hvad det kan betyde for patienter at deltage i et studie.

 
Hvorfor kliniske afprøvninger?

Kliniske afprøvninger udføres for at udvikle så effektive og sikre behandlinger som muligt. Man undersøger bl.a., hvordan kroppen håndterer lægemidlet, hvordan lægemidlet påvirkes af anden medicin, som kan tænkes at blive anvendt samtidigt, hvilken virkning det har, om det virker forskelligt hos børn, yngre og ældre, og hvor effektivt det er sammenlignet med eksisterende behandlinger. Lægemidlet kan også blive sammenlignet med placebo, dvs. inaktiv medicin, i tilfælde, hvor der ikke er nogen accepteret, tilgængelig behandling mod sygdommen.

Kliniske afprøvninger er forudsætningen for, at myndighederne kan godkende et nyt lægemiddel, og for at lægerne kan begynde at anvende en ny behandlingsmetode. Afprøvningen er nøje planlagt og gennemføres efter en på forhånd fastlagt plan, som er gennemgået og godkendt af Lægemiddelstyrelsen og den regionale Videnskabsetiske Komité. Gennemførelsen af kliniske afprøvninger sker i samarbejde med læger og andet sundhedspersonale og udføres og reguleres under global og europæisk lovgivning og et antal nationale love. Lovgivningen skal sikre patientens integritet og sikkerhed, og at resultaterne af afprøvningen er pålidelige og af højeste kvalitet.

Et lægemiddels udviklingsfaser:

De første undersøgelser med mennesker sker med nogle få, raske forsøgspersoner i kort tid. Derefter studerer man virkningen på større patientgrupper. Ved hvert nyt skridt foretager både Janssen og myndighederne en omhyggelig bedømmelse af alle tilgængelige, indsamlede resultater, inden man går videre med udviklingen af lægemidlet. Man plejer at inddele kliniske afprøvninger i fire forskellige faser. Under alle disse faser overvåges eventuelle bivirkninger efter fast definerede og kontrollerede systemer.

Fase I er første gang, lægemidlet testes på mennesker. Det sker som regel på en lille gruppe raske frivillige forsøgspersoner for at undersøge lægemidlets sikkerhed, hvordan det optages og nedbrydes i kroppen og dets virkning.

Fase II udføres på en mindre gruppe patienter, som lider af en sygdom (20-300), for at studere, hvor effektivt lægemidlet er til at behandle den pågældende sygdom. Under fase II kommer man som regel også frem til, hvilken dosis af det kommende lægemiddel der har den bedste effekt.

Fase III udføres på en meget stor patientgruppe (300-30.000) for endeligt at fastlægge, hvor anvendeligt lægemidlet er til at behandle den pågældende sygdom. Denne patientgruppe skal så vidt muligt afspejle den population. som det færdige lægemiddel skal anvendes på, og sammenlignes med godkendt standardbehandling eller mod placebo, dvs. et præparat, som ikke indeholder noget aktivt stof. For at undgå at behandlingen påvirkes af de forventninger, der er til det nye stof, både hvad angår effekt og bivirkninger, er afprøvningerne om muligt dobbeltblinde. Det betyder, at hverken læge eller patient ved, hvilken behandling der gives.

Fase IV er kliniske afprøvninger, som fortsætter efter godkendelsen af lægemidlet med det formål at evaluere og følge op på, hvordan lægemidlet yderligere kan anvendes inden for det arbejdsområde, det er godkendt til, i daglig praksis. I disse studier har man mulighed for at studere den langsigtede behandlingseffekt, opdage usædvanlige bivirkninger og få mere viden om, hvordan lægemidlet påvirkes i kombination med andre lægemidler.

Alle igangværende kliniske afprøvninger findes på Janssen Global Trial Finder

Et liv med myelomatose

Hør Jacob fortælle om livet med myelomatose.

Livet med knoglemarvskræft

Hør Sven fortælle om, hvordan han i dag er plaget af mange smerter pga sin knoglemarvssygdom.

Kyösti har haft CLL i 20 år: ”Jeg er ikke bekymret”

De første symptomer startede i 1998.”Jeg var på fisketur i Lapland med min gudsøn, og de mange myggestik gav smertefulde hævelser på halsen.

Calli Vollertsen – om livet med lymfekræft

Hør Calli Vollertsen fortælle om, hvordan det blev opdaget, at han havde lymfekræft.