Skip to main content

Search

Depression

Neurovidenskab

Neurovidenskab

Hvad er depression?

Depression er blevet en folkesygdom – og en af de mest udbredte psykiske sygdomme, som kan udløses af store livsændringer, familieproblemer eller sorg. I 2023 vil depression være den primære årsag til sygdomsbyrden i højindkomstlande 1. Hvis man én gang har været ramt af dyb depression, er der en risiko for, at sygdommen vender tilbage igen senere i livet.

Cirka 40 millioner mennesker i EU lever med depression2 – og det er ifølge WHO den førende årsag til handicap og sygdomsbyrde på. Også i Danmark er depression blevet en folkesygdom, og i dag er det en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Sygdommen kan udløses af store livsændringer, familieproblemer eller sorg. Hvis man én gang har været ramt af dyb depression, er der en risiko for, at sygdommen vender tilbage igen senere i livet.

Ligesom andre terapeutiske områder, hvor Janssen er aktiv, er arbejdet med at identificere biologiske markører i blodet vigtigt her. I fremtiden kan det blive muligt at tilpasse behandlingen af for eksempel depression ved hjælp af en blodprøve.

Diagnose og behandling
Det er normalt at føle sig nedtrykt og træt indimellem – og grænsen mellem nedtrykthed og depression er flydende. Hvis en person i længere tid føler, at der ikke er noget, der berører ham/hende, eller at personen ikke har lyst til at foretage sig noget, så kan han/hun være ramt af en depression. Diagnosen depression stilles af lægen ved, at lægen spørger ind til patienten og dennes psykiske tilstand. Visse typer af medicin og andre fysiske sygdomme kan give de samme symptomer, som en depression – og lægen kan afklare dette ved at stille spørgsmål, undersøge og eventuelt tage blodprøver for at afklare, om det kan være en fysisk sygdom3.

Behandling
Der findes en række forskellige behandlingsmuligheder ved depression. Det kan for eksempel være antidepressiv medicin, forskellige former for psykologisk behandling og i sjældne tilfælde elektrochok.4 Alle disse behandlingsformer har samme formål – at mindske følelsen af sygdom og øge livskvaliteten herunder humør, evnen til at arbejde og lysten til livet.

Undersøgelse op depression: https://www.janssen.com/denmark/spoergeskemaundersoegelse-om-depression

Mere information

Vi opfordrer patienter med depression til at tale med en læge om behandling. Det er sundhedspersonalet, der sammen med patienterne skal finde den passende behandling til den enkelte patient.

Yderligere patient- og pårørendeinformation om depression kan findes på Levmeddepression.dk og hos Depressionsforeningen samt på sundhed.dk.